tirsdag den 21. februar 2012

Summer in the city – Tuesday the 21th of February


Søndag ankom vi til Wellington, som er hovedstaden her i New Zealand. Det var sen eftermiddag, så vi sprang ud i byen for at se så meget som muligt inden lukketid. Byen var meget interessant, butikkerne anderledes og vi kunne endelig mærke storbylivet. Desværre havde vi kun en overnatning her, før vi drog til sydøen. Altså tidligt op mandag morgen for hoppe på færgen (en 4 timers overfart) og derefter bus i 2 timer.
Endelig ankom vi til Nelson, som eftersigende skulle være en meget solskinsrig by. Jeg kan kun erklære mig enig indtil videre, vi har kun oplevet fantastisk vejr. J

Vi har nu også påbegyndt det næste undervisningsforløb. Da jeg ikke selv er den store sportsentusiast gik jeg ind til faget med få forventninger og egentlig ikke det store engagement. Men jeg blev virkelig positivt overrasket i denne uge har vi om leg og bevægelser, og det lægger sig tæt op ad gymnastikteori, hvilket jeg jo interesserer mig lidt for. Så det er super fedt. I dag har vi leget en masse lege og vi gik virkelig i ”barndomsmode” i dag. Det er altid sjovt.

Jeg takker af herfra.

P.S.  Hostellet vi bor på hedder Tasman Bay og er super hyggeligt. I går (trods det var en skoleaften) endte Alexander og jeg med at sidde og drikke gin med nogle tyskere, hvilket endte ud med en lille tur i havet samt en efterfølgende bytur. Og det bedste af det hele er, at der hver aften kl. 20.00 er gratis chokoladekage og is. Mmmm…. !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar